Vores beslutning om som organisation at reflektere over, hvilke værdier vi bygger på, hvad FOBU udspringer af, og hvilket samfund vi er en del af, har banet vej for en ny vision for FOBU. Både ift. hvilken forening, vi ønsker at være, og hvilken forretning, vi ønsker at udvikle. I skrivende stund er arbejdet med visionen fortsat i fuld gang, så på de kommende sider er det vores ambition at invitere jer en tur med ind i maskinrummet og dele lidt af de tanker og ambitioner, der ligger til grund for arbejdet med visionen.
De selvejende og private organisationer er særligt kendetegnede ved at være værdidrevne og opstået af civilsamfundet. Det samme gælder for FOBU som paraply- og interesseorganisation. FOBU blev grundlagt i 1915 med rodfæste i civilsamfundet. Som konsekvens af industrialiseringen, at børnearbejde blev forbudt på fabrikker i 1913 og kvindernes indtog på arbejdsmarkedet steg antallet af børn, der var overladt til sig selv i de københavnske baggårde, gader og stræder. Fra et ønske om at tilbyde børnene bedre vilkår, grundlagde kommunelæge Richard Kjer-Petersen FOBU (dengang hed vi Folkebørnehaverne af 1915 og senere Menighedernes Daginstitutioner).
FOBUs historie havde altså sin begyndelse for næsten 110 år siden, men vores berettigelse og værdier er ikke mindre relevante i dag, selvom både FOBU og verden ser ganske anderledes ud. Vi opstod af civilsamfundet længe før kommunerne overtog mange af omsorgsopgaverne. Denne pionerånd er fortsat indlejret i FOBU og FOBUs medlemmers DNA. Det er væsentligt, at vi husker os selv på, hvad vi er opstået af, og bliver klare på, at vi, uafhængigt af politiske strømninger, fortsat har en væsentlig og afgørende rolle at spille i velfærdssamfundet. Vi skal fortsat arbejde for at udvikle velfærdstilbud, der bidrager til at løse de udfordringer, der kontinuerligt opstår i takt med nye strømme og forandringer i vores samfund.
Regeringens grundlag udtrykker et ønske om en bevægelse fra velfærdsstat til velfærdssamfund. Det vil sige en bevægelse mod øget lokal frihed, selvbestemmelse og forandringskraft. Men hvad betyder det for FOBU og de selvejende- og private dagtilbuds rolle som velfærdsaktører?
I staten er det systemer og myndigheder, der sikrer den sociale tryghed gennem bl.a. deres velfærdstilbud. I samfundet er det medmennesker, lokalsamfund og netværk. Forskellen er stor, idet sammenhængskraften i staten skabes gennem vores forventning om, at staten eller kommunen ser de mennesker, der har brug for velfærd og leverer de nødvendige løsninger. Sammenhængskraften i civilsamfundet skabes, når vi som borgere handler på hensynet og omsorgen for vores medmennesker. Det danske velfærdssamfund bygger på samarbejdet mellem stat og civilsamfund, og regeringen ønsker altså at skabe en bedre balance i dette samarbejde. De ønsker at gøre op med styringsregimet og et voksende bureaukrati. Det betyder bl.a., at pædagogen skal have frihed og tid til at udføre den pædagogfaglige opgave mere end at skulle leve op til krav om at dokumentere opgaven. Det vil sige, at regeringen ønsker mere frihed til den enkelte både som medarbejder og som borger.
Dette ønske taler lige ind i det selvejende og private DNA, hvor vi netop er opstået ud af civilsamfundets frihed til at handle og finde løsninger for fællesskabet uden at være styret af kontrolregimer oppefra. Derfor er det helt oplagt og nødvendigt, at vi forholder os til, hvilken rolle vi skal spille i denne udvikling.
Én af de affødte dagsordener af udvikling mod mere civilsamfund er hele frisættelsesdagsordenen. Mange af FOBUs selvejende og private ledere oplever at være mere frisatte efter at være gået fra kommunalleder til leder i en selvejende eller privat institution. Vi skal derfor tydeliggøre vores erfaringer og særegne egenskaber, så vi kan lære fra os og være med til at præge dagsordenen.
I den offentlige debat hører vi ofte, at velfærdssamfundet er presset, og at vi står overfor en lang række kriser, der kræver nye løsninger. Forskeren Sigge Winter Nielsen er en blandt flere, der omtaler udfordringerne som ”vilde problemer”. Her forstås, at der er tale om nye og mere komplekse udfordringer end samfundet tidligere har været gearet til at løse. Han karakteriserer bl.a. børn og unges mistrivsel som et sådant problem. Det kræver, at vi tænker i andre baner, end vi har været vant til. Der er brug for nye partnerskaber på tværs, og pionerånd som vi også så det, da mange af vores civilsamfundsorganisationer opstod.
Samtidig står vi i denne brydningstid, hvor stat og civilsamfund søger efter fælles fodslag. I FOBU mener vi, at det er en tid, hvor vi skal være opmærksomme og målrettede. Vores type organisationer har en stor rolle at spille, og det er samtidig vores ansvar at være aktive og kræve vores plads i afsøgningen af nye veje, der skal sikre fremtiden for vores alles velfærd.
Dette kalder på et tættere samarbejde med kommunerne, hvor vi i partnerskab sammen finder de løsninger, der gavner alle. Mange kommuner på landsplan står i den klemme, at de har behov for at tilbyde daginstitutionspladser i kraft af befolkningstilvækst i kommunen, men de er samtidig presset af manglende midler til anlæg til at kunne opføre nye daginstitutioner. Det kalder på løsninger uden om det kommunale regi. På dagtilbudsområdet er der en udvikling i gang, hvor flere operatører overvejer og forbereder etablering af forskellige private tilbud. Dette er en af de situationer som FOBU skal finde sin fremadrettede vej i. Som paraplyorganisation er det derfor i høj grad FOBUs opgave at vise samfundet og beslutningstagerne, hvad det er vi som selvejende og private institutioner, tilbyder.
FOBUs mission er at skabe det bedste grundlag for god kvalitet hos vores medlemsinstitutioner. Det vil sige, at vores opgave både som forening og forretning er at styrke vores dagtilbud, så de er attraktive både for forældre, der skal finde tilbud til deres børn og for politikerne i samarbejdet om at finde de gode løsninger på udfordringerne i kommunerne og velfærdssamfundet.
For at indfri denne mission skal vores arbejde gå på flere ben. Vi skal både styrke vores administrationstilbud og FOBUs forretning. Vi skal styrke hele det selvejende og private dagtilbudsområde gennem god politisk interessevaretagelse både nationalpolitisk og i kommunerne. Vi skal deltage i den offentlige debat på vores område, og vi skal arbejde for flere selvejende og private dagtilbud over hele landet.
Alle disse overvejelser og intentioner skaber grundlaget for FOBUs vision for 2030. Mange tiltag er allerede i fuld gang. Nogle af dem kan du læse om i det kommende afsnit, og andre kommer du til at høre mere om løbende. Vi er på vej mod nye mål, og vi glæder os til at præsentere det hele for jer på repræsentantskabsmødet den 16. maj 2024
FOBUs mission er at skabe det bedste grundlag for god kvalitet hos vores medlemsinstitutioner. Det vil sige, at vores opgave både som forening og forretning er at styrke vores dagtilbud, så de er attraktive både for forældre, der skal finde tilbud til deres børn og for politikerne i samarbejdet om at finde de gode løsninger på udfordringerne i kommunerne og velfærdssamfundet.
Gå til vision 2030
